Kastanje

Kastanje

Den ægte kastanje hører hjemme i Sydeuropa, hvor man kan træffe store eksemplarer med en kraftig, furet stamme og en hvælvet krone, der kan minde om vore hjemlige egetræer. På unge træer er barken grågrøn og glat, på ældre træer gråbrun med dybe fu­rer, som ofte danner en venstredrejet eller højredrejet spiral fra basis flere m op ad stammen. Unge skud og kviste er rødbrune med lyse prikker. Bladene er aflange og lancetformede med kraftige savtænder i kanten. Hanblomster­ne er samlet i oprette, lyse rakler, mens de uanselige grønne hunblomster med de røde støvfang er samlet i tætte nøgler. Frugterne modner i oktober eller november; de sidder sammen tre og tre, omgivet af et fælles, grønt hylster, tæt besat med spidse pigge. Kun i meget varme somre kan man regne med at høste modne kastanjer her i landet. I det sydlige udland sam­les de nedfaldne nødder sammen og tørres, før de anvendes eller eksporte­res.

Vækstkrav: Ægte kastanje vokser bedst i en dybmuldet, veldrænet jord i sol eller halvskygge. Træet stiller omtrent samme dyrkningskrav som valnød og bør plantes på en beskyttet plads uden for megen blæst.

Det er meget vigtigt at undgå »frosthuller«, dvs. lavtliggende arealer, hvor der er risiko for tidlig nattefrost om efteråret og sen nattefrost om foråret. 

Pleje: Kastanje formeres ved såning af frøene straks efter modning; den første vinter kræver frøplanterne dækning med granris eller vissent løv. De unge planter kræver hverken beskæring, udtynding eller opbinding.