I det 17. årh. var isop en langt almindeligere plante i vore haver, end den er i dag. På den tid anvendtes den som lægeurt, der kunne dulme ørepine og hjælpe mod vedvarende hoste. I folkemedicinen blev de blå blomster brugt mod »blåt øje«.
Isop er vildtvoksende i Mellemeuropas bjergegne. Planten bliver 30-60 cm høj. Stænglerne er forveddede, men fryser ned om vinteren, og planten kaldes derfor en halvbusk. Bladene er linjeformede og skinnende. Blomsterne er oftest blå, men der findes former med hvidlige eller rosa blomster. Blomsterstanden er ret lang og ensidig. Under blomstringen besøges iso P af mange bier og er derfor velegnet som »biplante«.
Vækstkrav: Planten er nøjsom, men vokser bedst på et solrigt sted i en let, varm jord.
Pleje: Formeres ved frø, der sås om foråret. Småplanterne udplantes i løbet af sommeren med ca. 40 cm’s afstand.