Plantens mærkelige danske navn hentyder til den runde, skiveformede frugt, der er sammensat af en krans af nød de lignende delfrugter. Kort før modningen løsnes hele skiven under et, så at den kan minde om en lille bitte ost til at trække på en snor; i ældre tid lagrede man ostene ved at hænge dem op under loftet, for at musene ikke kunne nå dem. Planten har en ret varierende .form med hårede stængler og blade. Grundbladene er mørkegrønne og håndlappede, mens stængel bladene er langstilkede med dybe indsnit og savtakket rand. Blomsterne er rødviolette med 5 lilla-årede, hjerteformede kronblade, som er spiralsnoede i knopstadiet; støvdragerne danner en søjle midt i blomsten. Når støvet er spredt, visner støvdragersøjlen og frilægger en mængde grifler, som på dette tidspunkt er klar til bestøvning. Katostblomsten er således førsthanlig (se denne artikel).
Kontakt
Skovgårdsvejen 8, 3700 Rønne
dora.bornholm@gmail.com
+45 30 57 33 15