Ribs

Ribs

Ribs er en vigtig frugtbusk. Den er et forædlet produkt af forskellige vildt­voksende arter, som findes på fugtig bund i åbne skove i Europa og Asien; busken har været i kultur i mange hundrede år.

Ribs danner en bred og tæt busk, som kan blive indtil 2 m høj og lige så bred.

Barken er på ældre grene mørkebrun og ofte noget afskallende; på unge skud er den lysebrun og svagt afskallende. Bladene er spredte, stilkede og håndnervede med 5 lapper og en groft tandet rand. Bladene er 5-10 cm lange og lige så brede.

De ret uanselige gulgrønne blomster kommer i hængende klaser lidt efter løvspring sidst i april eller først i maj og bliver bestøvet af bier. Klaserne sidder på små frugtgrene, som bliver ved med at bære blomster og frugt, så længe der er lys nok til, at bladene ved frugtgrenen kan assimilere. De nyere sorter danner frugtknopper allerede på et år gamle grene, altså forrige års skud; men mange gamle sorter bærer først på to år gammelt træ.

Frugterne er bær, som modner i au­gust; bærrene kan blive hængende på klaserne i ret lang tid. Farven er for de fleste sorters vedkommende skinnende rød; men der findes sorter med hvidli­ge eller svagt gullige bær. Saften er meget sur og for de røde bærs vedkom­mende stærkt farvet.

 

Vækstkrav: Ribs kan gro i næsten al slags jord; men en god muldet og naturligt fugtig jord bør foretrækkes. Især i landets vindudsatte områder bør ribs have læ.

Formering: Ribs formeres oftest ved træagtige stiklinger, som skæres om efteråret eller vinteren; men aflægning kan også benyttes. Formeringen bør kun ske på planteskoler med sund­hedskontrol. Ribs kan tiltrækkes som højstammede buske, enten tiltrukket på et kraftigt skud fra stiklingen eller podet på en stamme af en anden ribs­art. De højstammede ribs må støttes med en kraftig stok, da den ret bløde stamme ikke kan bære en stor krone. Endelig kan ribs espalieres op ad et trådspalier. Frøformering anvendes kun ved tiltrækning af nye sorter.

Pleje: Ribs synes at være ret følsom over for kalimangel; men på en god, almindelig havejord vil en tilførsel af ca. 5 kg/100 m² fuldgødning lige før løvspring, efterfulgt af ca. 3 kg/100 m² fuldgødning omkring 1. juni som regel være passende. Et tilskud på ca. 3 kg/100 m² kalksalpeter omkring 1. juli skulle dække kvælstofbehovet indtil følgende forår. Alle gødninger må væ­re fri for klor, da ribs er meget følsom over for dette stof. Da ribs er en skovplante, holder den meget af en jorddækning med velomsat staldgød­ning eller kompostjord. Rødderne lig­ger meget øverligt, og der bør derfor ikke graves dybere end ca. 2-5 cm mellem buskene; ellers ødelægger man for mange rødder.

Beskæring bør ske som en udtynding af grenene, som klippes af så langt nede ved jorden som muligt. Buskene bør holdes åbne, så lys og luft kan komme ind til de bærende frugtgrene, som sidder i midten. Af hensyn til stor frugthøst bør ingen grene blive mere end 5 år gamle. Gennemføres en ud­tynding, vil det give en tilfredsstillende nyvækst, og det er på det unge træ, man vil få den bedste høst. Ribs bør ikke plantes tættere end ca. 1,5 x 2 m.