De første jordbær, der i Norden blev dyrket i haver, var skovjordbær (Fragaria vesca). De afløstes i begyndelsen af det 19. årh. af en indført art fra Nordamerika, skarlagen jordbær (Fragaria virginiana). I slutningen af samme århundrede afløstes disse af mere storfrugtede former (Fragaria ananassa), der var fremkommet ved krydsninger mellem forskellige arter. På dette tidspunkt begyndte jordbærdyrkningen for alvor at få betydning, og i de seneste 50 år har forædlerne koncentreret sig om nye, mere yderige og sygdomsfri sorter.
De fleste storfrugtede jordbær har en ret kort sæson, hvorimod månedsjordbær (Fragaria vesca var. semperflorens), der ganske vist har mindre frugter, kan høstes hele sommeren og langt ind i oktober. De er tillige yderst aromatiske og giver et dejligt syltetøj. Jordbærplanten er en staude med trekoblede rosetblade og lange, flerleddede, overjordiske udløbere. Blomsterne er oftest tvekønnede, men kan være særkønnede og særbo. Den røde, saftige del af »bærret« er frugtbunden, og de egentlige frugter, smånødderne, sidder mere eller mindre indsænket i denne.
Vækstkrav: Jordbærplanterne trives bedst i en muldrig, ikke for tung lerjord med et reaktionstal på 6,0-6,5, altså en let sur jord. Planterne bør vokse på et solrigt sted og helst i jord, der forinden er gødet med staldgødning eller kompost.
Pleje: De storfrugtede jordbær formeres ved stiklinger, der tages fra udløberne. Stiklingerne vokser frem i løbet af juli og skal helst så hurtigt som muligt slå rod og plantes inden juli måneds udgang. Dette kan opnås ved at nedgrave potter med sandblandet jord mellem rækkerne og lede udløberne hen over potterne, så at stiklingerne rodfæstes i disse. Efter at være skåret fri fra moderplanten udplantes de med 45 x 60 cm’s afstand. Der kan, hvis jorden ikke er tilført kompost eller staldgødning, gødes med klorfri NPKgødning, ca. 5 kg pr. 100 m”. Det følgende forår gødes ikke, da bladmassen så vil blive for kraftig. Ukrudt i jordbærbedet kan undgås ved at dække jorden mellem rækkerne med sort plastic. Den bedste høst fås ved at forny jordbærstykket hvert andet eller tredje år. Ved meristemformering (se denne artikel) opnås sunde planter uden virussyge og uden jordbærål (nematoder).
Månedsjordbær eller immerbær (Fragaria vesca var. semperflorens) formeres ved frø, da planten ikke danner udløbere. Frøet sås i væksthus i marts-april. Planterne prikles, og i slutningen af maj udplantes de på friland med ca. 45 cm’s afstand. Når de første blomsterstilke skæres bort, vil planten bære rigelig med frugter i eftersommeren. Den største høst fås det andet år, hvorefter planterne bør fornys. I prydhaven kan månedsjordbær anvendes som kantplante eller som bundplante i en lys »skovbund«.
Månedsjordbær (immerbær) kan blomstre, til den første nattefrost kommer. Lader man kun 3-4 frugter modne på hver blomsterstand, pirres planterne til ekstra vækst.