Surbær

Surbær

Slægten stammer fra det nordlige Amerika, hvorfra nogle enkelte arter er blevet indført til Europa og dyrkes i haver og parker. Det er halvhøje buske på 1,5-3,5 m med en tilsvaren­de bredde. Strukturen i busken er normalt ret åben; men under dårlige vækst forhold kan den virke tæt og misdannet. Bladene er elliptiske, helt blanke og mørkegrønne på oversiden, mens undersiden er karakteristisk grå­grøn. I sensommeren får de en særde­les smuk, rød høstfarve. Blomsterne sidder i halvskærmagtige stande, spredt over det meste af planten; de fremkommer i slutningen af maj og holder sig til midten af juni. Frugten er et oftest ildrødt bær, der spises ret tidligt på efteråret af forskellige dros­selfugle. Enkelte steder i Sovjet dyrkes surbær som frugtbusk.

Surbær (Aronia melanocarpa) er en nem bærbusk med mørkerøde eller sorte frugter og en pragtfuld høstfarve.

Vækstkrav: Planten stiller ikke særlige krav til sine omgivelser. Den er fuldt hårdfør over for vind og frost, men bryder sig ikke meget om en tør, leret jord i sol. Smukkest bliver den, hvis den plantes enligt på en næringsrig, fugtig og dybmuldet jord i halvskygge.